lidt baggrund...
Jeg startede med klassisk tegning på Ny Carlsberg Glyptotek helt tilbage i 1985. Et år med loddesnor, kul og staffeli – og mange timer i stille selskab med de ægyptiske guder.
Derefter tilbragte jeg et år på Billedskolen hos Bjørn Bråten. Her arbejdede jeg med pigment og farvelære, oliemaleri og skulptur.
Året efter gik jeg på tegneskole hos tegnelærer Eskild Hauschrog og aftenskole på Skolen for Brugskunst. Fokus på croquistegning, komposition og perspektivtegning.
Fra 1988-1992 havde jeg fire intensive og lærerige år på Skolen for Brugskunst (som i løbet af de fire år blev til Danmarks Designskole) på grafisk linje. Herfra tog jeg afgang med projektet 'Århus Festuge visuel identitet' som jeg modtog Grafisk Kartels ophavsretspris for. Århus Festuge købte dele af afgangsprojektet til brug i festugen samme og det følgende år.
I 2012 startede jeg på Roskilde Universitet, Master i Professionel Kommunikation (MPK), hvor jeg afsluttede 1. semester.
... OG lidt om hvor jeg HAR ArbejdeT
Papermint Design, 1992, som tilknyttet freelancer: Layoutopgaver og rentegning af emballager til blandt andre Spritfabrikkerne, Skandinavisk Tobakskompagni og Lego.
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, 1992-1994: Fast tilknyttet layouter og senere redesign af magasinet.
Vision Network, Tokyo, Japan, 1994: Visuel identitet og skiltning til restaurant, bar og café beliggende i Shibuya, Tokyo. Sammen med arkitekt Bo Ramlyng.
Bysted, 1995-1996: Layout og visuel identitet på opgaver for Bo i By, Øresundsforbindelsen, Copenhagen Capacity mfl.
Selvstændig siden 1997 med base i forskellige kontorfællesskaber, blandt andre Oktan Grafisk Servicestation (1997-2006), Dansk Kommunikation, SPOT og siden 2015 Javaland som i 2020 skiftede navn til Fønix efter en brand.
Jeg har løst opgaver for
Børnerådet, Børns Vilkår, Center for Bioetik og Risikovurdering, Center for Ernæring og Terapi, Center for Forskning i Socialt Arbejde, Center for Små Handicapgrupper, Dafolo, Danish Doc, Danmarks Lærerforening, Danner, DanseHallerne, Danske Kommuner, Danske Universiteter, Dansk Ungdoms Fællesråd, Det Etiske Råd, Den Sociale Højskole, DTU, Døgnkontakten, FADL’s Forlag, FOA, Ginger Organic, Gyldendal, Heptown Records, Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik (Uddannelsesstyrelsen) Nuuk, InWear/Part Two, Københavns Universitet, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalog, Momentum Consulting, Mosgaard Whisky, Mødrehjælpen, Nordisk Komité for Bioetik, Oxfam Danmark, Pussy Galores Flying Circus, Rabøl Research, Region Hovedstaden / Orion, RUST, RådgivningsDanmark, Schultz Forlag, Schumachers Brændevin, Skole og Forældre, Stop Aids Kampagnen, Socialministeriet, Sundhedsstyrelsen, Telestyrelsen, Ungdomsbyen, Ungdommens Røde Kors, Velfærdsministeriet, WellPerform, Aarhus Festuge ...